1300-tallet Randers var på dette tidspunkt kun en lille by med ca. 1000
indbyggere. Alligevel havde den stor betydning på grund af broen, som gjorde
det
muligt at krydse Gudenåen. Byen var præget af de store klostre, som lå
inden for dens mure.
1400-tallet Byens store opland og dens
beliggenhed ved Gudenåen og fjorden gjorde den til handelsby. Derudover var
den endnu præget af middelalderlig
levevis med husdyrbrug og småhåndværk.
1500-tallet Byens styre var optaget af tidens nye strømninger, og byen
blev protestantisk fire år før den egentlige reformation. Byen voksede, og
for nogle
steg også levestandarden. Men livet var stadig hård for den
almindelige borger, bl.a. på grund af de hårde afstraffelsesmetoder.
1600-tallet Byens købmænd tjente mange penge, dels på handel, dels som
pengeudlånere. I første halvdel af århundredet gik det godt, og byen
voksede,
men i anden halvdel var det nedgangstid. I 1609 fik byen en bylov,
hvori der bl.a. var forbud mod stråtag og mod mødding i gaden.
1700-tallet Første halvdel af århundredet oplevede byen en
stilstandsperiode, men i slutningen af 1700-tallet blev det opgangstider.
Nye huse skød op,
og indbyggernes livsvilkår forbedredes. Igennem hele
århundredet prægedes byen af, at den var blevet garnisonsby, og skiftende
regimenter opholdt sig
i byen. Håndværkerne havde deres storhedstid og fik
efterhånden større indflydelse.
1800-tallet Århundredet var pramdragernes og de store hestemarkeders tid.
Sidst i 1800-tallet satte den begyndende industrialisering sit præg på byen.
Befolkningstallet steg og nye kvarterer opstod. Bystyret blev efterhånden
mere demokratisk. Byen fostrede adskillige kulturpersonligheder, som også
blev
kendt i det øvrige land.
1900-tallet Byen udviklede sig til en industriby med mange store
virksomheder. Den overvejende del af befolkningen var arbejdere, og byen
havde
gennem det meste af århundredet en socialdemokratisk borgmester. Folk
fik mere fritid, som bl.a. brugtes på sport, udflugter og kulturelle tilbud.