Før præsentationen 15/12 2006 blev Randerstæppet omtalt sådan på
www.randersbib.dk:
Anders Straarup har på eget initiativ bygget en
hjemmeside om Randerstæppet
op. Han har de seneste
måneder arbejdet sig gennem tæppets detaljer og
beskrevet
historierne bag de enkelte motiver, fundet
billeder og links. Nu kan man få styr
på tæppets mange
detaljer ved at klikke på:
Randerstæppet
Ideen til tæppet kom oprindeligt fra byrådsmedlem Tove
Schou i anledningen af
byens 700 års jubilæum i 2002.
Ideen blev til virkelighed i vævegalleriet i
Underværket,
der fremstillede et stort vævet billedtæppe, der illustrerer
Randers historie fra 1302 til vore dage. Udover motiver
fra Randers er der også
motiver fra Ålum, Spentrup,
Hvidsten og Clausholm.
Mange forskellige har
medvirket til fremstillingen af det flotte tæppe, både de ansatte vævere, byens
borgere og Dronning Margrethe har lagt hånd på værket.
Tæppet har hængt i forhallen i de seneste 4 år, og mange af Kulturhusets
gæster har studeret tæppet uden
at være klar over, at der er en historie bagved
hvert billede.
Anders Straarup har lagt et stort arbejde i hjemmesiden og belyser historien
bag motiverne med
yderligere oplysninger, billeder og links. Han har haft
kontakt til mange af de involverede personer bag
tæppet. (Citat slut.)
Klik
www.linksbuketten.dk/ztaep.htm - eller klik byvåbnet på
www.linksbuketten.dk
PS. Øvrige fotos fra præsentationen forudsætter tilladelser, som jeg ikke har
fået indhentet.
Bibliotekschef Inger Skamris var vært for åbningen, hvor en god del
af de involverede og andre gæster mødte op. Efter præsentationen på lærredet var
der en meget fin stemning. "Det er fuldbragt," sagde byrådsmedlem Tove Schou,
der jo oprindeligt kom med ideen til tæppet.
Tak fordi I kom og for alle pæne ord, gaver og hjælp på forskellig vis - og for
god interesse fra andre, der har set projektet!
Venlig hilsen
Anders
Straarup