A4
Omkring vognmand JG i Mariager
OVERSIGT*Infotavle*Sem
Hede*Container*Medlemmer*Gudrun
og Marius Fiil*Tulle og Gulle*Barner Andersen*Vognmand
JG*Villy Møller
Ingemann Nielsen, Hohøj, Mariager skrev 14/3 2012 til
www.airmen.dk om vognmanden, der hjalp
Marius Fiil:
”Vognmanden fra Mariager hed Jørgen Georg Pedersen, i daglig tale kaldet "margarinePedersen".
Han havde tidligere en margarinefabrik i
Mariager. Derefter havde han en lille kælderforretning i Fuglsangsgade 5. Han
boede lige over for forretningen og kunne holde opsyn med den
fra sit stuevindue. Det var vist mest konen, der passsede forretningen, medens
han kørte lillebil. Han måtte til at arbejde i Nonneholt skov (her)
lige
uden for Mariager, på grund af mangel på brændstof og reservedele. Mine forældre
kaldte ham for JG. De havde meget kontakt med ham.
En af mine brødre kan huske, at min far Frederik Nielsen havde lejet et stykke eng af Mariagerbanen. Der skulle hentes hø og min bror ville med.
Far sagde nej,
men min mor Dagny sagde ja. Min bror fik besked på at gå hen og se på toget, da det ankom
til Mariager, men skottede efter far.
Han så 2 mænd slæbe
en stor tung kasse fra toget op og sætte den i fars arbejdsvogn. Den blev
omgående dækket til med hø. Da far kørte forbi
JG´s forretning, gjorde
far holdt og sagde til min bror: "Hvis tyskerne kommer, så jag på hestene og se
dig ikke tilbage". Kassen blev af far og JG
slæbt ned i forretningen.
Tyskerne kom heldigvis ikke.
I en del år kom Svend Jessen (gift med
Gerda Fiil) 1. juledags morgen kl. 10
sammen med børnebørn fra Hvidsten Kro og ønskede os glædelig jul.
Derefter skulle de ned til JG og ønske ham glædelig jul.
Marius Fiil kom en del i mit hjem. Han sagde at han ville købe et gammel
chatol. Mor ville ikke sælge. Så sagde Marius: ”Så taler jeg med din mand
om det” - en undskyldning for at komme i kontakt med min far. Han kørte egnen
tynd med tømmer og brænde fra Nonneholt Skov, og som han
sagde: "Meget kan gemmes i et læs brænde eller tømmer".
Min far blev flere gange truet med at blive skudt af tyskerne, fordi han ikke
ville levere brænde til dem. En dansk håndlager truede også min mor
med at skyde ham, men han holdt stand. Han ville ikke have nogen kontakt med
tyskerne og deres medløbere. Heller ikke efter krigen, hvor en
tysk opkøber kom i Nonneholt efter juletræer og pyntegrønt. Han havde gaver med
til skovarbejderne. Far gik; ingen gaver fra en tysker.
Far var en meget glad mand, men da
Hvidstengruppen blev taget, var han meget
tavs i lang tid.
Flemming Juncker kom også i mit hjem under de mest mærkelige påskud. Han
skulle også i kontakt med far, og mor måtte intet vide.
Tyskerne stod vagt på Hohøj (her) og havde frit udsyn til Sem Hede, så de kunne
hurtigt slå alarm, når der kom fly.”
Kronjyder har mere om Våbennedkastningen i Sem hede - bl.a. Villy K's historie om containere.