C1 Laksegård 

I åen opsattes lodrette stolper, hvorpå der blev fastgjort "hække", dvs. rammer med tværgående lister. Disse rammer dannede to store
V´er på tværs af åen, en såkaldt laksegård. Her fangedes laksen, og man kunne fiske dem op med store ketsjere. På et tidspunkt var
laksegårdene så mange og så generende for pramfarten, at der blev lovgivet om dem.

Frisenvoldgården.
Fra Illustreret Tidende 1865-66,
her gengivet fra
Ole Warthoe-Hansen: Søkøbstaden Randers
udgivet 1980 af Randers Skipperlaug og
Randers Amts Historiske Samfund.

Se også Laksefiskeri og "Swot mand".
Fra folder fra Museum Østjylland, Randers.
I begyndelsen af forrige århundrede var laksegården ved Frisenvold
den eneste, der lå på tværs af Gudenåen. For at slippe for åbning af
systemet for passerende kåge og laks i hovedstrømmen, blev der i
1830-erne gravet en særlig kanal på sydsiden af Frisenvold
Fiskergård, som derved kom til at ligge som en ø i Gudenåen.
I Randers Fjord var der forbud mod at have laksegårde for tæt på
sejlløbet, så der var laksegårde anlagt mellem eksisterende større og
mindre holme.


Allerede fra sidste halvdel af 1600-årene klages der over, at forekomsten er for nedadgående, og dette bliver helt tydeligt gennem forrige århundrede.
Den sidste af laksegårdene i Gudenåsystemet blev nedlagt omkring 1915. I 1918 blev kraftværket ved Tange opført. Her ses nu Energimuseet.
Se også Storke, Traner, Nattergal, Vandaks, Gule iris, Kalmus, Spækhugger og Kanosejlads.